Generalforsamling

Referat fra 2010


Afholdt Torsdag 28. januar 2010 i Klublokalet på Breinholtgård.

1.       Valg af dirigent
Børge Heiberg foreslået og enstemmigt vedtaget.

2.       Captains beretning
Det er en fornøjelse at stå her efter et efter min mening helt fantastisk golfår 2009 i Inngolfregi.

5 nye ansigter som jeg hver især synes er faldet godt i klubben, om end nogle har været mere end andre. Men vi er her jo som vi kan få tid tid.

Vi startede i marts måned med noget ny nemlig warm-up-matcher – det var skide koldt og der var ikke mange som mødte op, men jeg er helt sikker på, at det var en god start for de fremmødte.

Igen i år har året været præget af nogle gode og spændende matcher

Vi fulgte alle spændt med på de opdaterede lister – og der var en hel del spænding til de sidste – i hvert fald mellem nr. 1 og 2 og så en hel del som kæmpede om 3. pladsen. Nyt i år var at vi fik indført en ny pokal v/Per Jakobsen, som ligeledes var starter i de fleste matcher. Det gik ok – om end det nogle gange godt kunne virke lidt kaotisk – men der var styr på det. Tak til Per, som har meddelt, at han drosler ned på deltagelsen i diverse til næste år, men han spiller selvfølgelig.

2 udenbys matcher: Stor TAK til ”udenbysmatchkomiteen”: Henning og Erik. Erik som vi sender en venlig tanke i Florida, hvor han er på træningstur til den nye sæson.

1. tur til Dejbjerg: Superdag - velorganiseret. Banen var i god stand og meget spændende – varieret. Super dag – afsluttede med god mad i Restauranten. Transport sørger Per for i BUSSEN – alt gik helt efter planen denne gang. Jens blev vinder af eftermiddagens individuelle match.

2. tur til Sønderjyske: Vi kørte selv – bags blev transporteret i LASTBILEN fra verdensfirmaet. Vi starte med regn, da vi tog hjemme fra, men det klarede på Inngolfvis selvfølgelig op, da vi skulle i gang og det endte med, at vi igen fik en helt fantastik golfdag på en superbane. Igen god mad og fantastisk planlægning. Eneste minus var starten på dagen, hvor vi desværre hurtigt måtte tage afsked med Børge og Jesper – vore tanker var selvfølgelig hos dem, grundet den tragiske begivenhed. Carsten Lund blev vinderen.

Afslutningsmatchen blev en fantastisk dag – hvor det hele blev afgjort og præmierne blev fordelt – spændende J - Rart med lidt modstand i år J. Børge vandt finalematchen. Øvrige resultater kan læses på hjemmesiden. Tak igen til Børge og Jette for husly og Heidi for god servering. Det var simpelthen endnu en gang en fremragende og helt fantastisk aften.

Herudover som noget nyt var vi på en efterårsudlandstur til Alicante, hvor vi var 9 stykker, som var nede i varmen i november og spille golf i 25 grader. Simpelthen helt fantastisk – god og særdeles skæg, social tur, som gerne må gentages i år, hvor Carsten Lund tager sig af oplægget. Glæd jer og I kan godt begynde at spare sammen allerede nu. Jeg vil ikke kommentere det yderligere, da det er lidt svært at genfortælle. Vinderen blev undertegnede, skarpt forfulgt at Børge og John. Fantastisk arrangeret – god lidt hektisk til tider, idet vi jo skulle nå det hele på 3 dage, men det gik J

Jeg takker alle for den gode stemning i år – men vil dog give en opfordring til at dem, som ikke har været her så mange gange. Vi har haft 10 medlemmer, som kun har været her 10 gange eller mindre i løbet at året – det kan gøres bedre! Jo flere gange vi alle er her i løbet af året – jo større spænding burde der blive over resultaterne den sidste ende. Kristian og Peter takker af i år – Michael H. går fra passiv til aktiv, hvorfor der er 1 ledig plads til et nyt medlem, men jeg kan forstå, at der er en 6-7 stykker, som gerne må ind, men det tager vi senere.

Herudover har vi kun haft et par ting i løbet af året, som vi har skulle tage stilling til og dømme I. Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at når matchkomiteen har dømt fremadrettet – er det ikke til diskussion efterfølgende – Det er det vi er her for – Ellers må I vælge nogle andre.

I øvrigt til næste år spiller vi Matchplay efter gældende regler og IKKE Inngolfregler.

En stor tak til vore sponsorer

- Esbjerg Pokaler v/Per Jakobsen
- EH Skilte v/Børge Heiberg
- ESA Tryk v/Erik Pedersen
- Rambøl Olie og Gas v/John Sørensen
- Atkins Olie og Gas v/Finn Ewert Christensen
- Elektriker Ib Bruun v/Ib Bruun
- Quantec fra Varde
- Estate mæglerne Birkelev & Thybo v/Robin Thybo

 De har gjort at vi har kunnet forbedre vore ture, afslutning og i det hele taget gjort at vi kan forsøde vort golfliv inden for Inngolf uden voldsomme kontingentstigninger og lignende.

Tak til mine medkompaner: Børge og Carsten Lund. Ligeledes en tak til kasserer og revisor Søren og Henning.

HUSK:

§10 - Formålsparagraf
At spille golf på et hyggeligt og venskabeligt niveau.
Og HUSK nu ikke mindst dem som sørger for at sæsonen kører – Vi gør det alle frivilligt.

Hvis jeg har glemt at takke nogen – takker jeg dem her – TAK for hjælpen.

3.       Kasserens beretning
Regnskab 2009 og budget 2010 udleveret.

Kasseren uddyber tallene – ingen kommentarer.

Captain kommenterer regnskabet: Resultatet for 2008 var ikke for godt, men med de mange sponsorerer der er kommet til i 2009 og som har gentegnet sponsoratet for 2010, bliver der mulighed for nogle bedre udenbysture med både transport, mad, greenfee og golfcarts uden for stor egenbetaling. Der budgetteres med et lille overskud i 2010.

Ingen yderligere kommentarer og regnskabet godkendt.

4.       Ændring (tilpasning) af vedtægterne
Se forslag 1 og 2 under pkt. 9

5.       Valg af Captain
Robin Thybo genvælges enstemmigt.

6.       Valg af kasserer
Søren Brodersen genvælges enstemmigt.

7.       Valg af to klubudvalgsmedlemmer (der samtidig er i Matchkomité sammen med Captain)
Carsten Lund og Børge Heiberg genvælges enstemmigt.

8.       Valg af revisor
Henning Vestergaard genvælges enstemmigt.

9.       Behandling af indkomne forslag
Forslag 1: Vedtægterne ændres så passive medlemmer ikke behøver være medlem af BGK.
Ingen protester, vedtaget.

Forslag 2: Udvidelse af klubben
Nedstemt, der holdes således ved maksimalt 24 aktive medlemmer.

Forslag 3: Årets første udenbysmatch flyttes til den første fredag i maj der ikke er i forbindelse med en helligdag.
Iver Jacobsen stemmer imod, resten stemmer for.

Forslag 4: Matchplaypræmier skal ikke tælle på Moneylist
Der er kun pengepræmier til de bedste 4 efter Matchplayturneringen. Efter gennemgang af Moneylist fra 2009, har det vist sig at det ikke har givet væsentlige ændringer. Der ændres ikke på præmietildelingen.

Nye medlemmer: Torben Jacobsen står først for på listen og alle kan godkende optagelsen. Torben vil samtidig sponsere klubben.

10.   Eventuelt
Indføre krus med Inngolf tryk i stedet for bolde:
Ingen indvendinger, der bliver to typer krus. Tættest flaget og Matchvinder.

Afstandsmålere:
Disse indføres i de lokale BGK regler og det indføres derfor at Inngolf spillere må bruge disse i alle Inngolfmatcher.

Tøj:
Det foreslås at alle medlemmer indkøber 2 poloer, 1 windbreaker og 1 cap. Poloer koster kr. 100,- Windbreaker koster kr. 200,- og cap koster kr. 100,- Der stemtes og farverne lyseblå og hvid blev valgt. Windbreaker og cap er frivillige indkøb.

Konkurrencen ”Bedste holdspiller”:
Denne konkurrence droppes fra og med sæson 2010

Starter:
Iver vælges som fast starter, i det tilfælde hvor han ikke kan, er Thorkild suppleant. Det indskærpes at alle spillere skal være tilmeldt (have afleveret scorekort) senest kl. 16. Det er tilladt at en anden afleverer scorekort.

Superrunde:
Superrunde fastholdes og Børge overtager arbejdet hermed.

Udenbysmatchkomite:
Henning Vestergaard har ønsket at stoppe og det efterlader Erik Pedersen uden makker. Det er aftalt at Erik selv finder et nyt medlem af Udenbysmatchkomiteen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inngolf - Generalforsamling