Nyheder
 

• En forårsdag i Ho »
25/5-13: Dagen hvor 1. Udenbysmatch løb af stabelen og foregik i Ho. 18 tilmeldte flot. Esatryk Miami Open. Vi mødtes på parkeringspladsen ved klubhuset i Ho, hvor udbysmatchkomiteen havde sørget for rundstykker. Pose med drikke og forplejning blev udleveret – og så var vi klar til at komme af sted. Vi trængte til at røre os, da det var pissekoldt. Banen var klar og flot sat op – om end greens var en del langsommere end vores egne. Formiddagens match var Texas Skrammel – skide hyggeligt og en god måde at udforske banen på . De fleste kendte den dog på forhånd J Suveræne vindere blev Bo, Jakob og Jesper med en flot 69. Den bedste årgang der findes. Tak for Thorkild og Jens for en hyggelig runde – vi måtte dog nøjes med 2. pladsen. Da alle mand havde overstået formiddagens udfordringer, stod Restauranten klar med en stor fed golfburger og en stor fadøl. Helt fantastisk og vi trængte til den! Eftermiddagen – individuel stableford. Udskiftning i truppen, da Jens skulle hjem, og Ole ”Neeej det var en helt ny og meget dyr bold, jeg skød væk der” Malmskov trådte til. Dejligt at vi havde spillet banen en gang, så nu kendte vi den jo J 1. Pladsen gik til undertegnede, skarp forfulgt af Børge og Hans Martin. Efter matchen var der forplejning m/stegt flæsk og persillesovs – fantastik og herefter præmieoverrækkelse med rigtig mange præmier. Tak til Restauranten for den god forplejning. Stor tak til sponsorerne og til udenbysmatchkomiteen for en godt arrangeret tur. En rigtig god og hyggelig dag – som altid. Øvrige resultater kan læses på hjemmesiden.
Robin Thybo
Captain og individuel vinder

• Høj sol og bøderegn »
4/4-13. Årets første turnering med efterfølgende spisning kom lidt bag på mange af deltagerne. Hele 6 af dagens 12 deltagere havde ikke den obligatoriske grønne "vi-skal-spise-polo" på, så Carsten Dahl var ude med bødeblokken. To af de nye vidste selvsagt ikke hvor man kan skaffe disse flotte polos, så de er indtil videre på dispensation. Dagens spil er der ikke meget at skrive hjem om, måske lige af det var en storsmilende Torben der løb med sejren efter 50 point (og det kun på 18 huller!). Der var 11 deltagere med til den efterfølgende spisning og stor ros til Mogens i køkkenet, som serverede Cordon Bleu med masser af kartofler, sovs og masser af salat. Pris 75 kr. pr. mand – det dur!
Jakob Kristensen

• Så kom sæsonen 2013 i gang »
10
/3-13. Så kom sæsonen 2013 i gang - og på trods af en bidende kulde, så havde hele 9 mand meldt sig til Tampa Bay Championship. Vi havde næsten banen for os selv! Jan Hegner havde stor glæde af, at det var ham, som havde spillet flest huller i vores såkaldte "Warm-up" series! Med 37 point på kun 13 huller spillede Jan sig ind på førstepladsen foran en anden ivrig "Warm-up"-spiller Morten Clausen. Efter turneringen mødtes vi i klubhuset - desværre kom vi otte minutter for sent. Restauranten havde lukket, hvilket det gjorde det nærmest umuligt, at købe taberøl - desværre! I skumringen var det for enkelte spillere svært at læse deres scorekort, som var skrevet med rystende hånd. Således måtte Martin se sin score reduceret fra 37 til 31 point - Martin er dog undskyldt af et dårligt syn og at han havde en køletaske med kvajebajere med! Med 9 deltagere var der én som skulle blive sorteper! Og hvor f…. skulle det lige blive mig!
Jakob Kristensen

• Stor afslutningsmatch på Preseason 2013 »
10/3-13. Netop hjemvendt fra en stor match, sidder jeg nu i den varme stue og tænker tilbage på nogle dejlige timer med golfven(nerne). På trods af en middelmådig tilmelding fik vi afviklet en drabelig hulspilsmatch. Min største konkurrent i dag (og eneste) Morten Clausen, viste fra første hul, en skarphed, som var helt outstanding. Jeg tør næsten kåre ham til dagens spiller på Breinholtgård Golfcenter, denne forårsdag i marts. Med snorlige drives og præcise puts, var han uovervindelig og blev behørigt hædret i klubhuset. Kolde øl og Fernet Branca ad libitum var en selvfølge. Endnu et godt Inngolf arrangement var veloverstået og vi ser frem til en stor sæson. Se billeder her
Jan Hegner

• Referat fra Generalforsamling »
6/2-13. Så er årets generalforsamling overstået og du kan her finde både Captains Beretning 2012, nye vedtægter samt Referat af Generalforsamling 2013. Se mere her: Generalforsamling 2013
Carsten L.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inngolf - Nyheder